Referat Generalforsamling 2023

Referat fra Grundejerforeningen Lyngers generalforsamling 2023
Endelave kro 22.07.2023 kl. 10:30
Deltagere 29 deltagere – 20 stemmeberettigede.
Formand Bjarne Vad bød velkommen og henviste til den fremsendte indkaldelse med tilhørende dagsorden, hvorefter Henning Nørbæk (HN) blev foreslået som dirigent. HN blev valgt og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt 16.05.2023 på mail og med opslag på FB-siden Lyngerne og at GF overholdte vedtægterne og dermed var beslutningsdygtig.
Derefter præsenterede alle deltagerne deres navn og ”tilflugtssted” på Endelave for at øge kendskabet til hinanden.
Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Behandling af indkomne forslag. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før Pinse – i år dog senest 20. juni
  4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer – På valg er Sune Koefoed og Mike Thygesen – begge er villige til genvalg
  6. Fastsættelse af næste års kontingent – Kassereren foreslår uændret kontingent
  7. Valg af 2 revisorer – Leif Rasmussen og Helle Koefoed er villige til genvalg.
  8. Eventuelt Ved generalforsamlingen serveres en kop kaffe/te med brød.
    Ad.2. Formandens beretning
    Som de forrige år blev beretningen fremlagt af de bestyrelsesmedlemmer, der har arbejdet med de forskellige ansvarsområder. BBV klarer det godt – vi ved at der forsat er udfordringer ved kraftige regnperioder, hvilket vi igen oplevede i Jan-23 og juli-23. generelt klarer vejen det fantastisk i tørvejr, fornuftig i normalt nedbørsvejr og som nævnt knap så godt i ekstreme nedbørssituationer. Bestyrelsen har i samarbejde med Carsten Jørgensen fremskaffet nyt fyld til vejene og vi ser frem til en efter forholdene fornuftig vejforbindelse af BBV fremover. Alt i alt blev der udtrykt tilfredshed med BBV og vi skal ikke glemme at der altid er mulighed for at køre via Gøgeurtevej i de meget våde perioder. Der blev afholdt Vejfest/fællesspisning sidste år hos Jette Schultz i uge 30 med god opbakning. Efter afstemning blev det besluttet at der afholdes igen vejfest tirsdag i uge 30 2024. Broen blev opsat af omkring 20-25 raske svende – mange kokke fordærver maden – men ikke her – fællesskabet og de mange der er ville hjælpe skabte endnu en god dag på Lynger – Alle er velkomne! også de der bare kommer for hyggen – ”der er nogen der skal drikke kaffen/øllet”
    Påskeløbet blev afholdt med stor succes – tak til Helle Koefoed, der arbejdes på at gentage succesen i 2024 med Helle Koefoed som facilitator.
    Pantklubben er et nyt tiltag, hvor det er muligt at sponsorerer pantdåser/flasker i de 2 gl. skraldespande, der står ved siden af den store flaskecontainer på BBV.
    Pantklubbens indsamlede midler skal bruges til fantastiske oplevelser for alle på Lynger og startede op med Tirsdagsbar i uge 29 med ca. 40 deltagere på SOL 27 – dette arbejdes der på at gentage i 2024 – mere herom senere. Beretningen blev godkendt af forsamlingen.
    Ad.3 Indkomne forslag
    2 forslag var indkommet indenfor tidsfristen:
    Forslag 1.
    Forslag til beslutning på generalforsamling den 22. juli kl. 10.30 for grundejerforeningen LYNGER:
    Generalforsamlingen anmoder bestyrelsen om at kontakte Endelave Færgefart med henblik på undersøgelse/opgørelse af omfanget af ”sidste øjebliks afmeldinger” (kan ske op til en halv time før afgang med fuld tilbagebetaling).
    Mike orienterede om at der allerede arbejdes på at ændre reglerne for afbestilling i Endelave Beboerforenings bestyrelse – Mike vil holde ”Lyngerne” orienterede om resultatet af dette arbejde, hvorefter forslagsstilleren Fa. Grauballe trak deres forslag, der dermed ikke kom til afstemning.
    Forslag 2.
    Poul Astrup og Erik Corneliussen fremsatte en forslag om at lave regulering af kaniner i Sommerhusområdet Lynger. Der blev fremsat mange spørgsmål om hvad der lovligt/muligt/fornuftigt ved at indføre en regulering. Forsamlingen blev enig om at det ikke var muligt at tage en beslutning på nuværende tidspunkt, hvorfor forslaget blev sendt i udvalg. Der blev nedsat et udvalg bestående af Hans Peter Gundersen (Bestyrelsesrepræsentant, Poul Astrup, Pia Mouridsen og Søren Ipsen, der skal lave et oplæg hvordan en evt. regulering kan Etableres på Lynger. Det er en selvfølge at alle love skal overholdes. Udvalgets konklusion og forslag til fremtidige tiltag sendes til alle Grundejere sammen med referatet af GF!
    Ad.4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2022/2023.
    Kassereren fremlagde regnskabet der udviste et underskud på 4413,42. Grundejerforeningen har ingen restancer og der er 76 betalende lodsejere der indbetaler 30.400 kr. årligt. Foreningens Formue udgør pr. 30.06.23 86.739,78 kr. – Heraf råder Pantklubben over 2.326,50 og Sommermarkedsgruppen over 4.066,00 kr.
    De årlige faste omkostninger til vejvedligeholdelse, beskæring af træer, hjertestarter og brovedligeholdelse ud gør ca. 25.000 kr. Så et normaltår vil medføre en positiv konsolidering på ca. 5.000 kr.
    Regnskabet blev godkendt.
    Ad.5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    Sune Koefoed og Mike Thygesen modtog begge genvalg er er dermed valgt for en 2-årig perioden frem til Juli-2025. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Bjarne Vad som Formand og Mike Thygesen som kasserer.
    Ad.6. Fastlæggelse af kontingent for 2024/2025.
    Kassereren forslog uændret kontingent som betales forud på kr. 400,00 – dette blev vedtaget.
    Det netop indbetalte kontingent gælder for regnskabet året 2023/2024.
    Ad.7. Valg af revisorer
    Vores 2 fremragende revisorer Helle Koefoed og Leif K. Rasmussen blev genvalgt som revisorer.
    Ad.8. Evt.

    Der er en tendens til at flere parkerer nede ved broen – såfremt dette fortsætter blev der talt om at lave en skiltning om at parkering er forbudt.

    Hyben er forsat et stort og voksende problem for området og på Endelave i øvrigt. bestyrelsen har været i kontakt med Horsens kommune og fået bekræftet at der ikke må foretages kemisk bekæmpelse på Hyben på Endelave. Forsamlingen blev enig om at bekæmpelse på den enkeltes parcel er den enkelte grundejers ansvar/opgave.

    Den store succes for Endelave turridning er fantastisk og vi er mange der nyder at se hestene komme på stierne – men dette har også en negativ virkning for stierne i området. Hestene efterlader hestemøg og bestyrelsen blev opfordret til at henvende sig til Mette og Jørgen og opfordre dem til at rydde op efter på samme vis som vi opfordrer hundeejerne til dette i området.

    Trygs redningskrans er forsvundet – Sune undersøger hvad der sket og bestyrelsen arbejder på at få sat den op ved badebroen!

    Brandfare – Vi talte om vigtigheden af at alle der opholder sig på Lynger bliver bevidste om den ekstreme brandfare der i området. Bestyrelsen arbejder på at lave en folder, der skal gøre alle gæster bevidste om hvordan man skal forholde ved brugen af åben ild, Grill mm. ”Brandfare og brug af åben ild” Vi vil gerne have et par skilte mere op – Bestyrelsen henvender sig til Jørgen Holm

    Carsten Jørgensen har udtrykt ønske om at flere får placeret af affaldscontainerne tæt på vejen så Carsten ikke skal køre ind lang sidevejene, hvilket vil skåne vejene. De enkelte lodsejere må selv aftale indbyrdes hvordan og om dette skal forgå.

    Bestyrelsen blev opfordret til at fremsende evt. forslag ind GFs afholdelse til alle foreningens grundejere næste år.
    Referent sign. Mike Thygesen
    Referat fra bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Lynger 1/8-23
    Bestyrelsen afholdte møde hos HP og Ellen
    Vi gennemgik referat for GF og det blev understreget at fremtidig klipning af Brombærvej skal ske i marts april 2024 således at der ikke opstår de grimme ”AR” som når vi klipper midt i vækstsæsonen.
    Bestyrelsen har fået fremsendt et forslag af det nedsatte i ”Kaninreguleringsudvalg” til hvordan en evt. regulering kan/skal foregå i sommerhusområdet:
    Proces i forbindelse af evt. regulering af kaniner på Lynger hage
    Regulering af kaniner i sommerhusområdet Lynger foretages i samarbejde med Endelave Jagtforening og foretages af særligt udvalgte jægere – gerne med tilknytning sommerhusområdet Reguleringen foretages med salonriffel – luftgevær. Datoer for regulering fastsættes i samarbejde med Endelave Jagtforening Der udsendes en mail hvornår der reguleres Der reguleres ikke i alle ferieperioder Jul/nytår/påske/pinse/Kristi himmelfart uger 42 og 7 og der vil kun foretages på hverdage.
    Spørgsmål vedr. evt. kaninregulering skal stilles til bestyrelsesrepræsentant Hans Peter Gundersen på mail ellen.hanspeter@gmail.com indtil 30.09.2023, hvorefter alle spørgsmål og svar sendes til alle grundejere.
    Den enkelte grundejer kan derefter så selv tage stilling til om de ønsker at deltage i en regulering på deres grund! Der skal gives positivt svar til HP inden udgangen af november 2023.
    Der udarbejdes et matrikelkort på hvilke matrikler, der er givet tilladelse til regulering.
    Da der bør være en rimelig tid før en evt. regulering kan foregå – start 2/1 – 2024
    Den enkelte grundejer på lynger kan allerede nu selv regulerer såfremt de har jagttegn og våbentilladelse eller give en anden tilladelse til dette på egen grund.
    Vildt reguleringsloven medfølger den mail til orientering.
    Hp understregede
    Det skal understreges at ovennævnte proces er igangsat på foranledning af GF-beslutningen, hvor forslag 2 ikke kunne godkendes i den daværende form og processen ikke er et forslag fra bestyrelsen.
    Referent sign Mike Thygesen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *