Generalforsamling i Grundejerforeningen Lynger 2019 20.07.2019 kl. 10:00 på Endelave Kro!

Dagsorden efter vedtægterne:

1. Velkomst

2. Valg af dirigent

3. Beretning om foreningens viksomhed

4. Behandling af indkomne forslag. Leif Richter foreslår følgende:

1 Brombærvej har tidligere år været i ringere stand end her i efter- og foråret 2018/19. I en

lang periode har der dog været større og mindre huller, så det har været besværligt for cyklister og bilister at færdes på vejen. Jeg vil derfor foreslå generalforsamlingen at pålægge bestyrelsen at følge det råd, som en fagmand på området (Jens Otto Larsen) gav på generalforsamlingen 2018, nemlig at vejen vedligeholdes hver tredje uge. Det vil være bedre for både vejen og foreningens økonomi, forklarede fagmanden. Jeg henviser i den forbindelse til, at kontingentet til foreningen for få år siden blev fordoblet til 400 kr. pr. år for netop at sikre en vedligeholdelse af Brombærvej.


2 Ejeren af Brombærvej, Carsten Jørgensen, tilbød for nogle år siden at forære grundejerforeningen vejen. Jeg vil foreslå generalforsamlingen at tage mod dette tilbud og efterfølgende pålægge bestyrelsen at sørgede for at få vejen opmålt og tinglyst. Brombærvej er den mest brugte vej til og fra Lynger. En tidligere ejer af vejen blokerede den for år tilbage. Det kan i fremtiden undgås, hvis foreningen ejer og dermed er sikret fuld råderet over vejen. Udgifterne ved at foreningen ejer vejen vil ikke føre til en stigning i de årlige udgifter, idet foreningen ikke vil blive pålagt at betale f.eks. ejendomsskat og foreningen allerede nu afholder alle udgifter til vedligeholdelse. Den eneste udgift, foreningen vil få ved en overtagelse af vejen, er udgiften til opmåling og tinglysning. En landinspektør vurderer denne udgift til at være cirka 40.000 kr. 

5. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Mike Thygesen og Klaus Bødker. Klaus Bødker modtager ikke genvalg.

7. Fastsættelse af næste års kontingent

8. Valg af to revisorer

9. Eventuelt

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *