Dagsorden for generalforsamling 2018

Generalforsamlingen afholdes lørdag den 21. juli kl. 10.00 på Endelave Gæstgiveri. (Bemærk tidspunktet, som er ændret i forhold til tidligere)

Dagsorden efter lovene, hvilket vil sige:

Valg af dirigent
Beretning om foreningens virksomhed
Behandling af indkomne forslag:
Der erindkommet to forslag fra Leif Richter:
1) Sjældent har Brombærvej været i så ringe stand som i efter- og foråret 2017/18. I en lang periode var det stort set umuligt for både gående, cyklister og bilister at komme sikkert frem på vejen. Jeg vil derfor foreslå, at bestyrelsen i fremtiden sørger for løbende at få vedligeholde vejen, når den af vejrmæssige og andre årsager trænger til det, og ikke som nu op til festlige og få andre lejligheder, altså op til påske, pinse og ferie etc. Jeg henviser i den forbindelse til, at kontinentet til foreningen for få år siden blev fordoblet til 400 kr. pr. år for netop at sikre en vedligeholdelse af Brombærvej.

2) Ejeren af Brombærvej, Carsten Jørgensen, tilbød for nogle år siden at forære grundejerforeningen vejen. Jeg vil foreslå, at foreningen tager mod dette tilbud og sørger for at få vejen opmålt og tinglyst. Jeg kan henvise til, at Brombærvej er den mest brugte vej til og fra Lynger og kan i henvise til, at en tidligere ejeren for år tilbage spærrede vejen af. Det kan i fremtiden undgås, hvis foreningen ejer og dermed er sikret fuld råderet over vejen.

3) Vi foreslår, at foreningen ofrer tid og penge på en grundig oprensning
af den i mange sammenhænge omtalte AFSKÆRENDE DRÆNLEDNING.
Baggrund for forslaget:
Igen i år oplever vi, at vores Trixtank, udover det naturlige brug,
fyldes med vand, fordi grundvandsspejlet står for højt. T.eks. fik vi
tømt tanken af en velvillig Benny i Påsken. Fjorten dage senere, da vi
returnerede til øen, var tanken igen fyldt. Den afskærende drænledning
virker i skrivende stund (15.04) som en stillestående bæk!
I øvrigt er vi bekendt med, at problemet rammer flere grundejere på Lynger.
Således foreslået af
Bodil og Søren Grauballe
Brombærvej 29
Den 15.04.2018

Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg er Hans Peter Gundersen, Bent Hammeken, Walther Knudsen. Er alle villige til genvalg
Fastsættelse af næste års kontingent. Der foreslås uændret kontingent
Valg af 2 revisorer
Eventuelt

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *