Generalforsamling 2016

 

Dagsorden med referat fra generalforsamlingen i Grundejerforeningen Lynger

Lørdag den 23. juli kl.11.00 på Endelave Kro.

Referat med kursiv.

Generalforsamlingen blev indledt af foreningens formand, der bød de 21 tilstedeværende

medlemmer – inkl. 4 bestyrelsesmedlemmer – velkommen og takkede samtidig for det store

fremmøde.

1. Valg af dirigent.

Henning Nørbæk blev foreslået og han valgtes uden modkandidater, hvorefter han konstaterede,

at generalforsamlingen i henhold til vedtægterne var lovlig indvarslet.

2. Beretning om foreningens virksomhed/formandens beretning.

Formanden berettede om en god vejføring på Brombærvej og Soldugvej – Hjertegræsvej har

problemer i det lavtliggende område, hvor vejen i vådt vejr bliver mudret. Det henstilles at alle

ønsker omkring vejforholdene rettes til foreningens vejansvarlige Hans Peter, således at vi

sikreren ensartet behandling af vejen med det værktøj og hældning. Kør forsigtigt – stille og

roligt især i regnvejr! Vi kan ikke sikre topkvalitet udenfor sæsonen!

Formanden fortalte om spørgeundersøgelse, som gav følgende resultat: 38 sommerhusejere har

svaret. Kun 13 har tilkendegivet, at de vil tillade jagt på grunden. Det er måske for få til at jagt

er mulig. Vi vender sagen med Keld Damm. 13 grundejere har problemer med vand (grundvand

der oversvømmer trixtanken i perioder), men alligevel er der kun 10 grundejere, der er

interesseret i at, der arbejdes for en kloakering af området. Bestyrelsen vil altså ikke foretage sig

videre i denne sag . Hans Peter Gundersen kunne anbefale en løsning med en trekammer-

trixtank. Kloakmester Per Faber, Vesterby mobilnummer 2020 2844

Det indskærpes overfor alle grundejere at det ikke er acceptabelt at pumpe vand fra tanke ud på

grunden da dette er med til at tiltrække Rotter.

Vedr. Kloakering af sommerhusområdet er dette udsat på ubestemt tid! Email med svar fra

Horsens vand vedlægges dette referat!

Formanden gav en status på drænledning og hvem der havde ansvaret for at disse blev

vedligehold – I følge en gammel afgørelse i Landvæsenskommissionen er vi forpligtede til at

besigtige drænledningen en gang årligt. I en årrække har vi forsømt det, kommunen har heller

ikke levet op til deres tilsynsforpligtelse. Dræn ledningen virker dog upåklageligt!

Der arbejdes med at få opsat en hjertestarter, formanden indhenter tilbud og får lavet et samlet

oplæg om mærke, placering mm. , som bestyrelsen derefter godkender inden opsætning!

Hjerteforeningen har tilbudt en demonstration samarbejde med Endelave Beboerforening.

I den forbindelse er det vigt at gøre opmærksom på, at der faktisk findes en SMS-kæde i

forbindelse mede alarm for hjertestop på Endelave. Når man ringer 112 skal man opfordre til

at starte sms-kæden, så en af de to hjertestartere i byen kan komme i brug.

Der er observeret Rotter på flere grunde og medlemmerne opfordres til straks at kontakte

Horsens kommune – Skadedyrsbekæmpelsen for at få lagt gift ud.

Øens renovationschef, bedre kendt som Karsten, har henvendt sig til foreningen med en

beklagelse over, at alt for mange grundejere ikke sørger for passende adgang til deres

affaldssæk. Vi skal på det anstændigste opfordre alle grundejere til at have adgangsforholdene i

orden.

Vi minder lige om Naturstyrelsens bekendtgørelse: I sommerhalvåret, fra april til og med

september, skal hunde være i snor på stranden. I vinterhalvåret, fra oktober til og med marts, må

du gerne lade din hund være løs på stranden, men kun hvis den ikke risikerer at forvolde andre

skade, jf. Bekendtgørelse af lov om hunde.

Løse hunde i snor foran og pose bagved!

Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget.

Bestyrelsen påtog sig også at finde ud af, hvorvidt den afskærende drænledning fungerer efter

hensigten, og dette især på stykket fra Brombærvej til udløbet i havet, hvor der er kommet ny ejer

. Det skal dog præciseres, at problemer med grundvand er den enkelte grundejers problem.

3. Indkomne forslag.

Der var ikke indkomne forslag!

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

Den nyvalgte kasserer Mike Thygesen fremlagt af foreningens formand. Fremlæggelsen gav ikke

anledning til mange kommentarer:, årets overskud er på 4.979,21 kr. og foreningens formue er

nu 87.078,86 kr.

Regnskabet er i øvrigt gennemgået og godkendt af foreningens to kompetente revisorer, Helle

Koefoed Bødker og Leif K. Rasmussen, og så blev regnskabet også enstemmigt godkendt af

forsamlingen.

5. Valg til bestyrelsen.

På valg var Walther Knudsen, Hans Peter Gundersen & Bent Hammeken . Alle modtog genvalg

og blev valgt.

6. Fastsættelse af næste års kontingent.

Foreslås uændret til 400 kr. Kontingent betales forud således at dette års kontingent er for

perioden 01.07.2016 – 30.06.2017 – Sidste frist for indbetaling af kontingent for næste år er

31.05.2017. – der opkræves rykkergebyr på kr. 100,00 ved overskridelse af denne dato.

7. Valg af to revisorer.

Genvalg af Leif K. Rasmussen og Helle Koefoed

8. Evt.

Traditionen tro et punkt der giver anledning til mange forskellige kommentarer – således også i

år:

Afretning af vejen lidt oftere – HP tager kontakt til Karsten!

Ønske om at beskære bevoksning ved frakørsel fra Brombærvej for at sikre en mere sikker

trafikafvikling – HP tager kontakt til Karsten!

Ønske om Vigepladser på Gøgeurtevej – ikke realistisk pga. at lodsejerne skal give tilladelse til

dette! Vi undersøger dog om vejen (ikke kørebanen) er matrikuleret i en sådan bredde, at det er

muligt.

Skraldevognen er hård ved stikvejene. Grundejerne opfordres til at etablere ordninger, så alle

skraldestativer samles ved selve vejen (Brombærvej, Soldugvej, Hjertegræs vej)

 Ønske om et velkomstbrev til nye ejere indeholdende en forretningsorden – regler for bål,

hunde, dyrehold mm. Nye ejere skal introduceres for grundejerforeningen således at de

kan blive medlem og få indflydelse på driften i foreningen – og ikke mindst betale

kontingent! Bestyrelsen udarbejder en sådan forretningsorden.

Ønske om flere ”vandfyldte” slanger i sommerhusområdet.

Afslutningsvis takkede dirigenten bestyrelsen for deres frivillige arbejdskraft og sikrede en

fornem klapslave som tak for indsatsen i det forgangne år. Formanden takkede dirigenten for

god mødeledelse.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *