Indsigelse mod planer om et nyt havbrug ud for Endelave

Som nogle af jer allerede ved har ejerne bag Hjarnø havbrug planer om at etablere et nyt havbrug ud for Endelave. Der er udsendt en såkaldt VVM-redegørelse for projektet og på den baggrund har bestyrelsen besluttet, at vi skal gøre indsigelse mod planen. Vores indsigelse vil blive koordineret med andre interessenter på Endelave ved et møde i Horsens den 6. februar.
Hvad vi især hæfter os ved er, at de kompenserende tiltag mod kvælstofforureningen er placeret så langt væk som As Vig og Hjarnø Hage. Næppe noget der vil mindske den lokale forurening!

 Miljøstyrelsens beskrivelse af projektet kan ses her:
På Facebook – nærmere bestemt  Kaninen Katrine fra Endelave kan du følge sagen
Anders Grosen har venligst lavet dette resumé af sagen og vores muligheder for at påvirke forløbet:

Kommentarer og klager over havbrug syd for Endelave

Forslag til VVM tilladelse og udkast til miljøgodkendelse mv. for havbrug syd for Endelave.

18.12.2013

Miljøstyrelsen offentliggør forslag til VVM tilladelse, en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse), Natura 2000 konsekvensvurdering samt udkast til miljøgodkendelse for et havbrug syd for Endelave.

Placering fremgår af kort.

Baggrunden for VVM tilladelsen er, at Hjarnø A/S ønsker at etablere et nyt havbrug syd for Endelave. Det er forventningen, at det skal produceres 2105 tons regnbueørred på årsplan. Projektets afgivelse af kvælstof vil blive kompenseret ved produktion af blåmuslinger ved As Vig og tang ved Hjarnø Hage.

Sammen med forslag til VVM tilladelsen og VVM-redegørelsen offentliggøres et udkast til en godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Miljøstyrelsen opfordrer alle interesserede til at kommentere materialet.

Materialet kan ses på www.mst.dk:

– forslag til VVM tilladelse

– anmeldelsen til VVM tilladelsen

– VVM-redegørelse

– Natura 2000 konsekvensvurdering

– udkast til miljøgodkendelse

Frist for indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og øvrige bemærkninger til forslag til VVM tilladelsen, VVM-redegørelse Natura 2000 konsekvensvurdering og udkast til miljøgodkendelse kan sendes til Miljøstyrelsen frem til den 12. februar 2014. Miljøstyrelsen vil herefter tage endelig stilling til, om der skal åbnes mulighed for at gennemføre projektet. Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og sendes til:

Miljøstyrelsen
Strandgade 29

Tlf.: 7254 4000
e-post: mst@mst.dk

Anfør venligst dit navn og adresse samt jr. nr MST-1274-00037

Kilde: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Annoncering_decentral_
administration/Jylland/2013/december/ode_Havbrug_vvm_18dec.13.htm

Miljøbeskyttelsesloven – regler for klager

Hvad kan der klages til Natur- og Miljøklagenævnet over? § 91

• Kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter miljøbeskyttelsesloven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser

• Miljøstyrelsens afgørelser efter lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter § 70 a, § 70 b og § 72, når disse afgørelser vedrører sager efter lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.

• Kommunalbestyrelsen afgørelser efter lovens § 58 samt Miljøstyrelsens afgørelser efter lovens § 58 og afgørelser truffet i medfør af § 82, når disse afgørelser vedrører sager efter § 58.

Hvem kan klage? § 98 – 100

Endvidere kan

• Adressaten for afgørelsen

• Enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

• kommunalbestyrelsen påklage Miljøstyrelsens afgørelser

• Sundhedsstyrelsen påklage afgørelser efter lovens kapitel 3,4 og 5

• Danmarks Fiskeriforening påklage afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb, søer og havet

• Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark påklage afgørelser efter kapitel 4 og 5 for så vidt angår spørgsmål om forurening af vandløb og søer

• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påklage kommunalbestyrelsens og ministerens afgørelser, når væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser er berørt

• Forbrugerrådet påklage afgørelser i det omfang, de er væsentlige og principielle

Endelig kan

• lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76

• lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påklage afgørelser, som foreningen eller organisationen har ønsket underretning om, jf. § 76, stk. 1, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse

• landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, påklage afgørelser efter kapitel 3-5 og 9 a

• landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, påklage afgørelser efter kapitel 3-5 og 9 a, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse

Natur- og Miljøklagenævnet kan kræve dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse.

Kilde:
http://www.nmkn.dk/Klagevejledning/klageregler_
lovomraader/Klageregler_Miljoebeskyttelsesloven/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *